Skip to content
Narrow screen resolution Wide screen resolution Auto adjust screen size Increase font size Decrease font size Default font size

www.djeeo.dk

PDF Udskriv Email

DJEEO På dagen

Forud for dagen

  • Computerne er reserveret og GPS’erne har ligget til opladning natten over.
  • Spillet er oprettet og klarmeldt i Gamemaster (http://gamemaster.djeeo.dk).
  • De tre dokumenter er printet: Lærerark, holdark og opgavehæfter.

På dagen

  • GPS-enhederne tændes mindst 15 min. GPS'erne tages ud af boksen. Placeres i deres hylstre og lægges udenfor, med fri udsigt til himlen, så de kan få kontakt til satellitterne og finde deres position. Læg GPS'erne med 1-2 meters mellemrum, det giver de optimale betingelser for at GPS'erne kan komme online. Det er ikke nok at sætte enhederne udenfor i playboksen.
  • Computerne sættes op og gøres klar – 1 computer pr. gruppe, samt 1 lærercomputer (til at styre spillet) og 1 projektorcomputer (til storskærmen).
  • Der logges på lærercomputeren og projektorcomputeren ( http://game.djeeo.dk). Koden findes på lærerarket, som er printet ud under opsætningen af spillet. Der er også link til storskærmen fra  http://gamemaster.djeeo.dk.
  • Eleverne fordeles i hold og får anvist en computer.

Introduktion for eleverne

Læreren laver en introduktion for eleverne om selve spillet:

  • ”Se spille intro” på projektoren.
  • Grupperne får holdarket med hold-kodeord til Game:  http://game.djeeo.dk og de logger ind.
  • I Game skal eleverne:
    • vælge holdnavn.
    • skrive deres navne og mail (min. 2). De vil få resultatet tilsendt efter spillet.
    • NOTERE HVILKEN GPS, de skal have.
    • melde sig klar.
  • Eleverne skal beslutte, hvem der starter som Agenter og udveksle telefonnumre.
  • Agenterne får opgavehæfte og refleksveste.
  • Når alle holdene har meldt sig klar, klikkes START (på lærercomputeren) og spillet er i gang. Agenterne løber udenfor og finder deres GPS, i mellemtiden orientere spillerne i kontrolcentret sig på deres PC og finder den første post som Agenterne skal hen til.  bliver guidet hen til første post (flaget) af kontrolcentret.
  • Holdet løser opgaverne undervejs, mens Agenterne bevæger sig hen mod posten, hvor holdets svar kan afleveres.
  • Inden tiden er gået skal holdene tilbage til basen, hvor de klikker de sig “hjemme”. (Man skal melde sig hjemme på det “orange hus”, som fungerer som en “sidste post”).
  • Har holdene ikke meldt sig hjemme inden tiden er gået, så får de minus 20 point for hvert påbegyndt minut.

Starten er gået

Normalt er der kaos de første 10-15 minutter, men det går over. I denne proces er det nødvendigt, at hjælpe eleverne i vist omfang. Tænk over hvornår det er nødvendigt at guide eleverne til en løsning (evt. give løsningen) på en opgave.

Du kan overveje, at lave en evaluerings-/refleksionspause, hvor du giver input til eleverne eller giver dem mulighed for at forbedre deres samarbejde, kommunikation og opgaveløsningsprocess.

1. Halvleg

Når alle er tilbage, klikkes “HALVLEG” på lærercomputeren. I halvlegen er det vigtigt, at underviseren samler holdene og laver en kort evaluering omkring spil, taktik og samarbejde. Det skal også sikres, at Agenterne og Kontrolcenteret udveksler de erfaringer, de har gjort.
Agenterne og Kontrolcentret bytter roller.
Når pausen er slut, klikkes “START SIDSTE DEL” på lærercomputeren.

2. Halvleg

Anden halvleg spilles som første. Når alle er tilbage, klikkes “AFSLUT SPIL” på lærercomputeren. Projektoren viser nu sejrsskammel, hvor det fremgår hvilket hold, der har vundet. Som afslutning evalueres der på det faglige emne, samarbejde og kommunikation. Eksempelvis kan opgaverne gennemgås (klik “Svar gennemgang”).

FAQ - Hjælp

  • Vi vil gerne pause spillet. Klik “PAUSE“ på lærercomputeren. Klik samme sted, når spillet skal i gang igen.
  • Der sker ikke noget, når jeg klikker ”START“. Nogle hold er ikke klarmeldt. Husk at der skal være min. 2 elever med email pr. hold.
  • Et hold kan ikke klikke Klarmeld på deres computer. Kig på GPS'ens status (GPS styring), hvis der ikke er "V" har den ikke signal. Måske er den ikke opladt. Genstart GPS eller tildel holdet en ny (Klik ”Giv ny GPS“).
  • En GPS har mistet signal. Det kan ske, hvis de kommer indenfor eller hvis mobilsignalet er svagt. Genstart GPS eller tildel evt. holdet en ny.
  • Posten er ved en fejl placeret et sted, hvor eleverne ikke kan komme hen. Du kan rykke holdet inden for zonen. Det gøres på lærercomputeren: Tving hold inden for zonen.
  • Eleverne siger, at de har fået 0 point for rigtigt svar. På lærercomputeren kan du se, hvad de svarede (Svar gennemgang) og evt. justere pointene (Justér point).
  • Holdet flytter sig ikke på skærmen. Prøv om det er browseren (klik F5 for at opdatere skærmen - husk at genindtaste svarene). Hvis det ikke løser det, kan det være GPS'en har mistet signal.
  • Holdet er løbet ud af billedet på storskærmen.  Du kan ændre zoom (fjern fluebenet i Autozoom og klik + -) og rykke kortet med musen.
  • Jeg vil gerne have yderligere support. Du kan få mere hjælp på www.djeeo.dk under support.