Skip to content
Narrow screen resolution Wide screen resolution Auto adjust screen size Increase font size Decrease font size Default font size

www.djeeo.dk

PDF Udskriv Email

Sådan laver du en standardklasse med 4 hold

Der er fire overordnede felter, når der skal oprettes en ny klasse.
  1. Klasseinformation – Udfyld de to hvide felter Klasse og Skoleår og klik på “Gem klasse”.
  2. Tilføj nyt hold til klassen – Her skriver du holdnavnene et ad gangen og klikker “Tilføj”. Læg mærke til at holdene popper op i højre spalte. Lav gerne alle holdnavnene med det samme. Eleverne kan selv ændre navnet samt ikonet for deres hold, så du kan f.eks. kalde dem Hold 1, Hold 2, ...
  3. Ikoner - Når du opretter holdene, har de alle sammen en gul bamse, der hedder Listige Lea. Det kan du ændre ved at klikke på teksten Listige Lea og vælge en anden. I eksemplet på figur 6.1 har Hold 2 fået Blå Baby.
  4. Tilføj ny deltager til eksisterende hold – Denne bruges, hvis du laver en klasse, hvor du lægger deltagere ind. Dette er ikke nødvendigt på standardklasserne, da eleverne selv kan taste deres navne ind på spilledagen.

Figur 6.1: Oprette ny standardklasse.

Gode råd om gruppeinddelingen

Det er vigtigt, at du som lærer har gjort dig overvejelser over hvilke formål, der er med spillet. I den forbindelse kan man f.eks. lave gruppeinddelingen efter et eller flere af nedenstående principper.
  1.    Eleverne skal opbygge nye relationer (til klassekammerater, de normalt ikke bruger så meget tid med).
  2.    Eleverne skal arbejde sammen i kendte relationer (med klassekammerater, de normalt fungerer godt med).
  3.    Holdene sættes sammen mere eller mindre tilfældigt.
  4.    Holdene laves kønsopdelt.
  5.    Holdene laves efter faglig kunnen (enten som homogene grupper, hvor eleverne er på samme niveau eller heterogene, hvor elevernes forskelligheder udnyttes).

 

Holdstørrelse

Lav helst hold á 4 elever. Hvis det ikke går op, skal man overveje, om disse elever bedst egner sig til 3 eller 5 personers grupper. I 3 personers grupper vil der være en, der er alene (send gerne en af dem ud at løbe to gange, så ingen er ude alene). Nogle elever har det dårligt med at være alene, selvom det er i klassen. I 5 personers grupper er der risiko for, at nogen føler sig overflødig og keder sig.